Kajakkort - Limfjord

Etape: Doverodde - Vildsund (Thy-siden): 28 km

 

 

Doverodde Vildsund 

 

 

 

 

 

 

 

Startsted:

Doverodde Købmandsgård – Limfjordscentret – Fjordstræde 1, 7760 Hurup.
Gratis parkering mulig. GPS: 56.717729°, 8.472096°

Slutsted:

Vildsund (vest). Lille bro lige før lystbådehavn. Mulighed for parkering på havnen. GPS: 56.882330°, 8.629086°

Sværhedsgrad:

For let øvede i vestenvind op til 8 m/s. Meget øvede i vind over 5 m/s fra øst.

Særlige forhold:

Fjorden snævrer til omkring Neesund og der er forholdsvis stærk strøm. Overvej nøje i forhold til vind, strøm og vejrforhold, hvordan man passerer over fra Doverodde langs kysten mod nord. Ro ikke for langt ud.

Der er forholdvis lavvandet i Visby Bredning mod vest.

Beskyttelse og hensyn:

Ingen reservater på Thy-siden.

Faciliteter:

Overnatning:

Doverodde:

  • Doverodde købmandsgård – Fjordstræde 1, 7760 Hurup. GPS: 56.717077°, 8.468839°. Herberg/vandrehjem og shelters med adgang til toilet og drikkevand mod betaling. Bad koster ekstra. Kontakt www.nordvestsafari.dk.

Vildsund:

  • Campingplads: Vildsund Camping, Parkvej 33A, 7700 Thisted (vildsund.dk-camp.dk) – ca 350 m fra strand. GPS: 56.880051°, 8.624679°
  • Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, 7700 Thisted (www.vildsundstrand.dk) (umiddelbart ved stranden). GPS: 56.884549°, 8.625557°
  • Østvildsund Færgekro, Sundbyvej 238, 7950 Erslev (www.vildsundkro.dk) (umiddelbart ved strand. På Mors-siden). GPS: 56.884607°, 8.638516°
  • Shelter med bålplads og primitiv toilet (ligger på Skyumvej mod Skyum). GPS: 56.876168°, 8.629706°. Vand kan hentes på havn. Det er vanskeligt at lægge til lige ud for shelterpladsen grundet stensætning.

Toiletter/bad:

  • Doverodde: Mulighed for adgang til toilet, drikkevand og bad mod betaling. GPS: 56.717077°, 8.468839°
  • Visby Bredning – parkeringsplads – er lidt vanskelig at komme ind til – her er toilet, borde og bænke. GPS: 56.780024°, 8.466999°
  • Vildsund: Gratis adgang til toilet og vand på Øst-Vildsund siden. GPS: 56.884046°, 8.638681°

Spisesteder:

Doverodde: 

  • Doverodde købmandsgård: Restaurant Fjordstræde 1, 7760 Hurup www.restaurant-koebmandsgaarden.dk Tlf: 97 95 92 67. GPS: 56.717077°, 8.468839°

Vildsund:

  • Cafe Cavallini, Gl. Færgevej 25, 7700 Thisted (www.cavallini.dk). GPS: 56.883102°, 8.627135°
  • Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, 7700 Thisted (www.vildsundstrand.dk). GPS: 56.884549°, 8.625557°
  • Øst Vildsund Færgekro, Sundbyvej 238, 7950 Erslev (www.vildsundkro.dk). GPS: 56.884607°, 8.638516°

Indkøb:

Vildsund:

  • OK Plus, Vildsundvej 15, 7700 Thisted (begrænset udvalg). GPS: 56.882816°, 8.626699°

Landgangssteder:

  • Nees Sund – ved færgelejet. GPS: 56.740523°, 8.487585°
  • Skyum Østerstrand – sommerhusområde. GPS: 56.823307°, 8.579388°
  • Skyum Bjerge – Lidt vanskeligt at køre helt ned – vejen er ikke god. GPS: 56.823224°N, 8.580456°E

Kajakudlejning:

www.nordvestsafari.dk i Doverodde. GPS: 56.717077°, 8.468839°

Turbeskrivelse:

Fra Doverodde ror man nordpå mod Visby Bredning – her er strandenge og forholdsvis lavvandet. Efter ca. 8 km nås det gamle færgeleje for færgen mellem Neessund (Thy) og Mors. Der sejler ikke længere færger, men her har der været forbindelse de sidste 1000 år, så det var en trist dag, da ruten blev nedlagt i februar 2015. Turen går videre mod Skyum. Naturen er strandenge og skrænter. Turen ind i Visby Bredning er lang og der er forholdsvis lavvandet. Hvis man i stedet vælger at krydse bredningen skal man passe på i hårdt vejr. Der er ca. 5 km og bølgerne kan let blive store.
Længere mod nord kommer man forbi Gudnæs strand. Et hyggeligt område med fine strandenge, træer og skrænter. Der er flere steder mulighed for at gå i land. Lige efter er der et landgangssted ved Skyum Østerstrand (sommerhusområde). Der er fine muligheder for at bade flere steder på vejen.
Skyum Bjerge er et meget smukt naturområde, hvor der græsser heste og får. Her er mulighed for at spise ved borde. Området ligner meget Mols Bjerge. Længere mod nord er kysten meget bakket og med skrænter og enge med græssende kreaturer. Der er et livligt dyreliv. Kort før Vildsund passeres Gærupør. Her kan man ofte at se sæler (spættede sæl). Vigen lige efter Gærupør er forholdsvis lavvandet med muslingebanker. Pas på med at ro lige over i meget vind. Det er muligt at gå i land i Vilsund flere steder. Enten lige før lystbådehavnen eller lige efter Vildsundbroen ved Hotel Vilsund Strand. Her er sandstrand. Pas på ved passage af Vildsundbroen. Her er en del strøm.
Turen er varieret og giver mulighed for flere kryds. Det er muligt at tage noget af turen på Mors-siden og så krydse over til Thy siden sidenhen f.eks. ved Mågeodde (GPS: 56.787522°, 8.542939°)

Seværdigheder:

  • Doverodde Havn – hyggelig havneområde med rekreative arealer. GPS: 56.717729°, 8.472096°
  • Doverodde købmandsgård med Tårn og Museum som kan besøges mod betaling. GPS: 56.717077°, 8.468839°
  • Skyum Bjerge – naturområde (ligner Mols Bjerge) – se green.thisted.dk/2012/05/skyum-bjerge. GPS: 56.846355°, 8.606330°
  • Gode muligheder for at se sæler bl.a ved Gærupør.

Links:

www.visitthy.dk

 

 

TrkkLogo fr logo rgb

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at udarbejde statistik, som vi bruger til at forbedre indholdet og til navigation på hjemmesiden. Cookies der anvendes til væsentlig drift af hjemmesiden er allerede blevet gemt. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på "Ja, jeg accepterer". Se vores privatlivspolitik for at finde ud af mere om de cookies vi bruger og hvordan du sletter dem.

  Jeg accepterer cookies fra denne hjemmeside.