Struer Havn ved lystbådehavnen. Her kan man parkere gratis. GPS: 56.494388°N, 8.589979°E. Alternativt kan man parkere på areal bag tankstation ved sydenden af dæmningen eller rastepladsen ved nordenden af dæmningen (GPS: 56.504380°N, 8.578228°E) og sætte i direkte i Kilen
Slutsted:
Rundtur – se ovenfor.
Sværhedsgrad:
Let
Særlige forhold:
Der er en sluse under vejbroen (Holstebrovej). Hvis slusen er åben kan man ro igennem, men pas på bjælke/væg lige i vandlinjen. Hold helt til højre eller venstre. Der kan være kraftig strøm gennem kanalen, specielt ved slusen. Vær opmærksom på at slusen kan lukke mens man er i Kilen. Slusen lukker når vandstanden i fjorden kommer op over +12 cm. Forudsigelser kan ses på http://www.dmi.dk/hav/maalinger/vandstand. Hvis slusen er lukket kan det blive nødvendigt med en overbæring. I Kilen kan man gå i land ved fiskerbådene ved slusen og sætte i ved en lav bro ved højhusene på den modsatte side af vejen.
Beskyttelse og hensyn:
Windsurfing samt sejlads med højere hastighed end 5 knob (ca. 9 km/t) forbudt
Faciliteter:
Overnatning:
Shelter i Resenborg Plantage med adgang til vand. Bålplads ved fjorden. Se efter grønt strandnummerskilt (C 515). Der er en lille parkeringsplads ved bålpladsen. Shelteren ligger på den modsatte side af P-pladsen skråt til højre op af bakken. GPS: 56.496997°N, 8.541740°E
Turen rundt i Kilen kan startes i Struer Lystbådehavn, men hvis slusen ikke er åben bliver det nødvendigt med en overbæring på Holstebrovej. Alternativt kan man parkere på rastepladsen ved nordenden af dæmningen eller på arealet ved sydenden af dæmningen og her sætte i direkte i Kilen. Kysten rundt veksler mellem sivskov, afgræssede enge, skrænter og småskov. Ror man langs sydkysten er der i begyndelsen sivskov hvor mange vandfugle gemmer sig. Snart passerer man et udsigtspunkt. Her er det muligt at gå i land og nyde udsigten over den østlige del af Kilen. Længer inde skifter landskabet afgræssede bakker med spredt trævækst. På nordkysten ved Resenbog Plantage ligger der en bålplads med grillrist. Her er også et bord med bænk. Her kan man evt. holde pause og lave mad over bålet. Har man mod på at blive her natten over, ligger der der en shelter på toppen af bakken over bålpladsen. Lige inden dæmningen kommer man igen til en sivskov. Her findes også en rasteplads med toiletter.
Seværdigheder:
Der er et rigt fugleliv. Bl.a. Svane, hejre, skarv, stor skallesluger, gråand, gravand, hvinand og blishøne. Det er ogå muligt at træffe på oddere i Kilen. Mange gode udsigtspunkter langs kysten f.eks. live ved den nordvestlige ende af Struer by. GPS: 56.495895°N, 8.556364°E
Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at udarbejde statistik, som vi bruger til at forbedre indholdet og til navigation på hjemmesiden. Cookies der anvendes til væsentlig drift af hjemmesiden er allerede blevet gemt. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på "Ja, jeg accepterer".
Se vores privatlivspolitik for at finde ud af mere om de cookies vi bruger og hvordan du sletter dem.